Efter en træningslejr i Spaniens bjerge og en hyggelig tur til Bergen, så vil de kommende uger stå på et benhårdt program.
Jeg er i dag rejst til Monaco, Frankrig, for at deltage ved det første stævne af World Cup serien Mare Nostrum. Stævnet svømmes lørdag og søndag med indledende kl. 9.00 og finaler kl. 17.00.
Det bliver en rigtig god test af formen og ikke mindst godt at få konkurreret med nogle af verdens bedste.
Efter weekendens stævne tager jeg direkte til Canet, Frankrig for at deltage ved stævnet på onsdag og torsdag.
Jeg vender hjem igen næste fredag og har godt 1,5 uge hjemme inden turen går mod Manchester til stævnet British Gas. Dette bliver den sidste ”stævne” test inden EM i Berlin, så jeg går nogle spændende uger i møde. Mere om stævnet i England senere.